Virksomhedens historie

I Sverige er 75 % af landet dækket af skov, og derfor er det helt naturligt, at skovbruget er en af de vigtigste industrier overhovedet. Den konstante stræben efter teknologiske forbedringer et af andet typisk svensk træk. Derfor er det ikke en tilfældighed, at verdens første lette énmandssav blev opfundet i Sverige allerede i 1954. Det skete mere præcist i Jonsered, som er et lille industrisamfund midt i et skovklædt landskab lidt nordøst for Gøteborg.

På det tidspunkt bar skovbruget præg af hårdføre, professionelle skovarbejdere, som levede og arbejdede under enkle forhold i et barsk klima. Det blev en af Jonsereds hovedopgaver at gøre deres tilværelse lidt mindre barsk og risikabel.

Siden da har teknikerne hos Jonsered konstant været førende inden for udvikling af professionelle motorsave helt op til de seneste modeller, hvor innovative løsninger er karakteristiske træk: kædebremse, vibrationsdæmpning og turboluftrensning for bare at nævne et par stykker. De har også udviklet den moderne beskæringsteknik og lært andre over hele verden at bruge denne effektive og arbejdsbesparende metode.

For alle, der arbejder med en motorsav enten fuld tid eller bare engang imellem, er Jonsered stadig ensbetydende med en særdeles effektiv og pålidelig arbejdskammerat i skoven. Men vores viden om lette, effektive motorer, ergonomi og naturpleje er samtidig fundamentet for det komplette sortiment, som Jonsered nu kan tilbyde. En arv og en pionerånd, som vi værner om den dag i dag.