Sådan håndteres saven

Montering af sværd og kæde

  1. Sørg for, at kædebremsen ikke er aktiveret.
  2. Hold sværdet på plads.
  3. Kontroller kædens rotationsretning, og sæt den rundt om drivhjulet og sværdet. Sørg for, at kæden sidder rigtigt hele vejen rundt om drivhjulet og sværdet.
  4. Stram kæden ved at trække i sværdet. Sæt kædedækslet på igen. Kontroller, at tappen på kædestrammeren sidder rigtigt gennem hullet i sværdet. Stram sværdmøtrikkerne halvt.
  5. Stram kæden ved at dreje kædestrammeren med uret. Spændingen er korrekt, når kæden ikke hænger slapt under sværdet, og du ikke kan løfte drivlænkerne helt ud af sporet på sværdet.
  6. Stram sværdmøtrikkerne helt. Prøv nu at trække kæden rundt med hånden. Den skal løbe jævnt. Hvis den ikke gør det, er den for stram. Husk at bruge arbejdshandsker.

Påfyldning af brændstof og kædeolie

  1. Sæt stopknappen til positionen "on", og træk chokeren hele vejen ud. Sæt saven på jorden.
  2. Hold på saven, så den ikke flytter sig, når du starter den. Sæt højre fod ind i det bageste håndtag, og hold fast med venstre hånd om det forreste håndtag. Træk i startsnoren med højre hånd, indtil motoren starter. Skub nu chokeren ind uden at flytte gashåndtaget. Saven har en automatisk hastighedsindstilling, der bruges, når den starter. Bemærk! Det er utroligt vigtigt, at du skubber chokeren ind, første gang motoren starter, så du ikke risikerer at drukne den.
  3. Træk i startsnoren, indtil motoren starter.
  4. Løft saven og, og giv gas et par gange, så du får en fornemmelse af, hvordan saven reagerer.

Varm start

Benyt samme fremgangsmåde, men brug ikke chokeren. Bemærk: Kæden må ikke bevæge sig, når saven kører i tomgang. Hvis kæden bevæger sig, skal tomgangsindstillingen justeres. I brugsvejledningen kan du se, hvad du skal gøre.

Øv dig først

Hvis du ikke har den store erfaring med motorsave, anbefales det, at du lærer saven at kende derhjemme, før du går ud i skoven og begynder at fælde træer. Du kan f.eks. begynde med at save brænde på en savbuk. Sørg for, at træet ligger fast.

  1. Når du saver, skal du altid huske at gribe om det forreste håndtag ved at tage fat med venstre tommel. Stå med fødderne lidt fra hinanden, så du har god balance. Venstre fod skal være lidt foran højre. Der er ingen grund til at være bange for saven. Hold den tæt ind til kroppen, så du mindsker belastningen på armene og ryggen. Men det er vigtigt, at du ikke står lige bag saven. Giv fuld gas, inden du begynder at save. Start med at save med den del af sværdet, der er tættest på selve savkroppen.
  2. Når du saver nedad, forsøger kæden at trække saven mod stammen. Det kaldes at save med trækkende kæde.
  3. Prøv også at save nedefra. Så kan du mærke, at kæden forsøger at skubbe saven ind mod dig. Det kaldes at save med skubbende kæde.

Efterstramning af kæden

En ny kæde skal altid strammes igen, når saven har været i brug i ca. 20 minutter. Sluk for motoren, sæt saven ned, og løsn sværdmøtrikkerne en smule. Drej kædestrammeren med uret, indtil kæden er strammet korrekt. Stram derefter sværdmøtrikkerne helt. Du bør også kontrollere, at kæden føles olieret, så du ved, at smøringen fungerer korrekt.