Rydningsteknik til kraftigt buskads

De større maskiner, f.eks. Jonsered GR 50, GR 41 og GR 36, bruges med de kraftigere tretandede græs- og buskklinger, som skærer igennem grene og stængler uden problemer. Hvis grenene er for tykke, kan du bruge en savklinge, der kan save dem igennem. En tommelfingerregel: Hvis grenen er lige så tyk som tomlen, skal du bruge savklingen.

De mindre og lette maskiner som Jonsered GR 2032 og 2026 er udstyret med firetandede græs- og buskklinger, som arbejder mere jævnt med mindre kast. Du kan også bruge en særlig klinge til rydning, Opti 26T, der er udviklet specielt til disse maskiner. Hvis du har en maskine med bøjlehåndtag, skal du skifte det ud med et "J"-håndtag.

I tæt vegetation er det lettere at arbejde med en enkelt fejende bevægelse fra højre mod venstre – eller omvendt – og styre materialet til én side. Bredden på rydningsbuen afhænger af, hvor tæt vegetationen er.

Hvis vegetationen er mere spredt, kan du arbejde med fejende bevægelser i begge retninger. Lad klingen gøre arbejdet ved at bevæge maskinen i bløde, fejende bevægelser, hvor du slipper gassen sidst i bevægelsen. Inden du starter den næste bevægelse, skal du accelerere, så klingen kommer op i hastighed. Klingen får den nødvendige fremdrift, når den kører med høj hastighed, mens motoren får et pusterum, når du slipper gassen.